Gå til Børnehus Midt

Er du barn eller ung?

Fønix Midt er for dig i alderen op til 18 år, der har en seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.

Hvad er seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd?

Måske er du i tvivl om, hvad det vil sige at have en seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd? Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at:

  • du har svært ved at stoppe med at se porno.
  • du har svært ved at stoppe med at sende eller bede om nøgenbilleder.
  • du har seksuelle fantasier om børn.
  • du har gjort noget seksuelt over for en anden, som personen ikke brød sig om.
  • du har gjort noget seksuelt ved en person, som ikke selv kunne sige fra eller give samtykke f.eks. på grund af alder.
 

Fønix Midt hjælper både børn og unge, hvor der er behov for en forebyggende og/eller kortvarig indsats, samt børn og unge, hvor bekymringen har en alvorlig karakter, der kræver en større og mere langvarig indsats.

Kan Fønix Midt hjælpe mig?

Hvis du har brug for hjælp hos Fønix Midt, skal du kontakte din socialrådgiver i din kommune, da det kun er socialrådgiveren, der kan henvise til Fønix Midt. Måske kan du finde en voksen, som du stoler på, der kan hjælpe dig med at få kontakt til din socialrådgiver i kommunen. Sammen med din socialrådgiver vurderer vi, hvordan vi hjælper dig bedst muligt.