Oplæg og undervisning

Målgruppen er typisk fagpersoner, fx børn-og ungerådgivere, skoler, forældregrupper, børne-og ungehjem og daginstitutioner. Formålet vil ofte være opkvalificering i forhold til viden om og handleanvisninger i forhold til målgruppen.

Oplæg og undervisning tilrettelægges efter behov og kan indeholde:

  • Forskningsbaseret viden om børn og unge, der har seksuelt bekymrende og/eller skadelig adfærd overfor andre børn og unge
  • Børn og unges normative, bekymrende og skadelige seksuelle adfærd, både i direkte kontakt og på sociale medier
  • Fælles opkvalificering i forhold til målgruppen i den pågældende personalegruppe

 

Indholdet kan også tilrettelægges, så det har mere karakter af en workshop.

Prisen aftales ved kontakt til Fønix Midt.