Hvordan henvises til Fønix Midt?
Henvisning af børn og unge til udredning, behandling og mediation kan kun ske via barnets hjemkommune, typisk som en del af en børnefaglig undersøgelse (BL § 20), anden hjælp (BL § 32 stk. 1, nr. 8) eller en behandlingsindsats (BL § 32 stk. 1, nr. 5).
Kontakt Fønix Midt på tlf.: 89 40 11 04 for at få sparring og evt. tilsendt henvisningsskema.
Andre professionelle (fx børne- og ungehjem, skoler eller familieplejekonsulenter) kan henvende sig vedr. tilkøb af ydelser såsom fx supervision, konsulentbistand og undervisning.
Privatpersoner kan ikke henvende sig til – eller købe ydelser i Fønix Midt. Privatpersoner kan henvende sig til myndighed i deres hjemkommune for hjælp.